Dispensation - Tilladelsesindehaver

Hvis du ikke har et godkendt dansk forsøgsdyrskursus, men ønsker at være ansvarlig for dyreforsøg og dermed være kvalificeret til at kunne ansøge om forsøgstilladelse hos Dyreforsøgstilsynet, skal du ansøge om dispensation fra § 55 i Bekendtgørelse om dyreforsøg (funktion ABD jf. EU direktiv 2010/63, Artikel 23.2).

Sådan ansøges om dispensation fra § 55

Det er et krav, at ansøger har bestået en kandidatuddannelse inden for det sundheds- eller naturvidenskabelige hovedområde. Ansøger skal desuden tidligere have haft tilladelse til eller på anden måde beskæftiget sig med dyreforsøg i udlandet og tilegnet sig kvalifikationer der svarer til at have gennemført et eller flere kurser med betydning for den forsøgsaktivitet, herunder den eller de dyrearter, som forsøget omfatter. Disse kurser/kvalifikationer skal sikre, at ansøger kan anvende forsøgsdyr efter en høj etisk og videnskabelig standard og skal svare til EU-funktion ABD/FELASA-C kursus.

EU funktion ABD dækker over følgende moduler:

  • Modul 1. Den nationale lovgivning
  • Modul 2. Etik, dyrevelfærd og de 3R'er (niveau 1)
  • Modul 3.1. Grundlæggende og hensigtsmæssig biologi – artsspecifik (teori)
  • Modul 3.2. Grundlæggende og hensigtsmæssig biologi – artsspecifik (praktisk)
  • Modul 4. Dyrepasning, -sundhed og -håndtering – artsspecifik (teori)
  • Modul 5. Genkendelse af smerte, lidelse og angst – artsspecifik
  • Modul 6.1. Humane aflivningsmetoder (teori)
  • Modul 6.2. Humane aflivningsmetoder (færdigheder)
  • Modul 7. Minimalt invasive forsøg uden anæstesi – artsspecifik (teori)
  • Modul 8. Minimalt invasive forsøg uden anæstesi – artsspecifik (færdigheder)
  • Modul 9. Etik, dyrevelfærd og de 3 R'er (niveau 2)
  • Modul 10. Udformning af forsøg og projekter (niveau 1)
  • Modul 11. Udformning af forsøg og projekter (niveau 2)

(Find information om funktion ABD i EU's uddannelsesramme her).

Har du gennemført et EU-funktion ABD/FELASA C kursus i udlandet?

  • Indsend følgende dokumenter samlet til Dyreforsøgstilsynet og skriv "Ansøgning om dispensation fra kvalifikationskrav til tilladelsesindehaver" i emnefeltet:
    • Kursusbevis for onlinekursus i dansk dyreforsøgslovgivning (sprog: dansk eller engelsk)
    • Kursusbevis i forsøgsdyrskundskab (EU funktion ABD/FELASA C) inkl. læringsmål (sprog: dansk eller engelsk)
    • Eksamensbevis for kandidatuddannelse i naturvidenskab/sundhedsvidenskab (sprog: dansk eller engelsk)
    • Kontaktoplysninger (arbejdssted) (sprog: dansk eller engelsk)
  • Indsend følgende dokumenter samlet til Dyreforsøgstilsynet og skriv "Ansøgning om dispensation fra kvalifikationskrav til tilladelsesindehaver" i emnefeltet:
    • Kursusbevis for onlinekursus i dansk dyreforsøgslovgivning (sprog: dansk eller engelsk)
    • Relevante kursusbeviser inkl. læringsmål svarende til EU funktion ABD samt oplysninger om kursets varighed (timer/dage) (sprog: dansk eller engelsk)
    • Eksamensbevis for kandidatuddannelse i naturvidenskab/sundhedsvidenskab (sprog: dansk eller engelsk)
    • CV med tidligere erhvervserfaringer inden for dyreforsøg (sprog: dansk eller engelsk)
    • Kontaktoplysninger (arbejdssted) (sprog: dansk eller engelsk)

Indsend dine oplysninger til Dyreforsøgstilsynet

Din sag vil blive behandlet, når samtlige oplysninger er indsendt på mail til: dyreforsoegstilsynet(at)fvst.dk

Bemærk: alle dokumenter skal indsendes på enten dansk eller engelsk. 

Hvis du opfylder kravene til dispensation, vil du snarest herefter modtage et brev fra Dyreforsøgstilsynet.