Der blev i 2016 anvendt 273.224 forsøgsdyr i Danmark. I 2015 anvendtes der 244.411, hvilket vil sige, at antallet steg med 28.813 forsøgsdyr.
Årsagen til den ganske markante stigning skyldes hovedsagelig et forskningsmæssigt gennembrud på et nyere forskningsområde - nemlig opdræt af ål til både konsum og til genudsætning.
Det har hidtil ikke været muligt at avle ål, som kunne overleve efter larvestadiet, hvor de skal optage føde på egen hånd. Et forskningsmæssigt gennembrud har gjort det muligt for forskere at få ålene til at optage føde efter larvestadiet og derved overleve længe nok til at være omfattet af reglerne for dyreforsøg. Og da man kan teste rigtig mange meget små ålelarver på kort tid, har dette forskningsmæssige resultat også betydet, at der er blevet anvendt flere forsøgsdyr (ål) i 2016.
En anden forskel imellem 2015 og 2016 er det forøgede antal forsøgsdyr, som oplever en betydelig belastning. Antallet blev således næsten fordoblet fra 2015 (0,89 %) til 2016 (1,68 %). Årsagen hertil er, at to større forskningsgrupper i 2016 har haft større fokus på modeller, hvor dyrene netop oplever en betydelig belastning. Hertil skal det dog bemærkes, at sammenlignet med andre lande er det meget få forsøgsdyr i Danmark, som oplever en betydelig belastning, og når blot en enkelt eller to forskningsgrupper forøger forsøgene med de belastende modeller, så påvirkes antallet ganske dramatisk.
Det er stadigvæk mus og rotter, som der anvendes flest af i Danmark. I 2016 anvendtes 201.973 mus og rotter, i 2015 anvendtes der 202.035. Det samlede antal forsøgsdyr i Danmark er, hvis man ser bort fra ålene, relativt stabilt.