En af Dyreforsøgstilsynets opgaver er at føre tilsyn med, at forsøgsdyr i Danmark behandles korrekt og i overensstemmelse med reglerne for udførelse af dyreforsøg. Tilsynet kan udføres som anmeldt eller uanmeldt inspektion, og i særlige tilfælde kan Rådet for Dyreforsøg kræve, at der pålægges en inspektionsklausul i en tilladelse til at udføre dyreforsøg.
I Danmark er tilladelsesindehavere fordelt på omkring 50 virksomheder og institutioner, hvor af Dyreforsøgstilsynet inspicerede 47 af disse i 2023 (3 uanmeldte og 44 anmeldte inspektioner). I 2 tilfælde førte inspektionen til en påtale fra Dyreforsøgstilsynet. Grunden til det høje antal inspektioner i 2023, skyldes at størstedelen af forsøgsfaciliteterne blev inspiceret i forbindelse med nyt lovkrav, som trådte i kraft 1. juli 20221.